For studerende og graduate

Leder du efter virksomhedssamarbejde eller job? Randers er placeret centralt mellem Aalborg og Aarhus, og mulighederne er mange!

Vi kan mærke væksten

I takt med at virksomhederne vokser, er der i stigende grad brug for højtuddannede medarbejdere til at sikre den fortsatte udvikling. Desuden vil Randers inden for de næste 10 år opleve et generationsskifte, der kræver, at ca. 2.000 mennesker skal erstattes af ny kvalificeret arbejdskraft. Der bliver med andre ord mangel på medarbejdere.

Randers er Danmarks 6. største by og er godt placeret centralt i Jylland og med gode pendlerforbindelser til og fra både Aalborg og Aarhus. Der er derfor rige muligheder for at finde job eller projektsamarbejder, mens man stadig er under uddannelse.