Forskningsprojekt

Få gang i innovationen og udviklingen i et tæt samarbejde med højtuddannede forskere.

Vær med i forskning

Et forskningsprojekt i samarbejde med universitets forskere er et længerevarende forløb med fokus på innovation, udvikling eller problemløsning i en specifik virksomhed eller inden for et specifikt fagområde.

  • Vær med til at skabe ny viden.
  • Få netværk til højtkvalificerede forskere og erhvervsfolk.
  • Skab innovation og produktudvikling

Forløbet planlægges af virksomheden og de tilknyttede forskere i fællesskab, så alle behov tilgodeses. Således målrettes forskningen de specifikke problemstillinger, som virksomheden står over for til hverdag, samtidig med at forskerne opnår ny viden og stilles nye udfordringer gennem den erfaring virksomheden leverer.

Forskningsprojekter fører ofte til konkrete resultater i form af f.eks. ny viden, patenter, prototyper, eller udviklingsmodeller, og den løbende kontakt mellem forskere og medarbejdere i virksomheden sikrer, at der hele tiden tilføres ny viden, og de erfaringer, der skabes i projektforløbet, bliver delt.